Sådan bliver et Gradienta-værk til

Alle Gradienta-værker begynder med et fotografi af et virkeligt sted. I dette eksempel viser fotografiet Vernazza, en havnelandsby på Italiens liguriske kyst, i skumringen. Husene rejser sig over havnefronten, lysene tændes i vinduerne, og havet omkring er ved at mørkne.

Kildefotoet er et stockfoto fra Pexels. Som mange andre Gradienta-værker har det færdige værk navn efter stedet, og det bevarer forbindelsen mellem kunstværket og det sted, farverne kom fra.

De tre trin ovenfor følger forvandlingen: fotografiet med himlen fjernet, de fem hovedfarver, der er fundet i den tilbageværende scene, og det færdige kunstværk. Hvert trin ændrer måden, fotografiets farver præsenteres på, men bevarer en del af det oprindelige motiv.

Himlen fjernes

Første trin er at fjerne himlen. I et landskabsfotografi kan himlen fylde en betydelig del af billedet og have stor indflydelse på den samlede palet. Når den fjernes, flytter fokus over på bygningerne, landet, vandet og de andre elementer nedenunder.

I fotografiet fra Vernazza står havnen, husene og klipperne tilbage sammen med de spejlinger og det kunstige lys, der ses i skumringen. Disse elementer leverer den farveinformation, som bruges i næste trin.

Hvordan de tager sig ud, afhænger stadig af forholdene, da fotografiet blev taget. Sten, malede mure og vand ser alle forskellige ud, når lyset skifter. Den palet, der opstår, hører derfor til netop denne udsigt over Vernazza i netop dette øjeblik.

Farverne ordnes

Derefter aflæses farverne i den tilbageværende scene og sættes i rækkefølge. I fotografiet er det små variationer i farve, der hjælper med at beskrive genstande og overflader: skygger under bygningerne, spejlinger i vandet og lys, der falder hen over pudsede flader. Når farverne ordnes på en ny måde, bliver det muligt at se deres indbyrdes forhold mere direkte.

Fem hovedfarver sammenfatter Vernazzas palet:

• #0F1719 – en næsten sort tone med et blågrønt skær, der minder om det mørke vand omkring havnen.
• #73858F – en kølig skifergrå, der forbindes med landsbyens skyggefulde flader.
• #C46114 – en varm rustorange, der afspejles i den oplyste sten og puds.
• #154D67 – en dyb blå, der knytter an til havet.
• #423B31 – en mørk umbra, som et ekko af klipperne og murene.

De fem farver giver et nyttigt overblik, men selve kunstværket bruger den bredere vifte af farver, der er hentet fra fotografiet. Du kan se paletten med de fem farver ved siden af hvert kunstværk i butikken. Udvalgte farver går også igen i designet her i Journal; denne artikel bruger Vernazzas rustorange til links og overskrifter.

De ordnede farver danner bånd over den tilbageværende scene og indtager pladsen, hvor himlen var. Landsbyen er stadig synlig nederst i værket, så du kan forbinde båndene med det fotografi, de kommer fra.

Der tilføres ingen nye farver i processen. Forandringen kommer af, at fotografiets eksisterende farver ordnes på ny, og at den plads, de fylder i kompositionen, ændres.

Hvad ændrer sig, når farven bliver ordnet?

I det oprindelige fotografi kan opmærksomheden bevæge sig mellem genkendelige detaljer: både, vinduer, bygninger og klipper. Deres farver bidrager til vores forståelse af scenen, ofte uden at vi betragter dem adskilt fra genstandene selv.

Båndene ændrer det forhold. En farve, der fyldte et lille område af fotografiet, bliver lettere at få øje på, mens nabobåndene gør forskelle i lyshed, varme og mætning tydeligere. Den bevarede landsby giver et referencepunkt for denne mere abstrakte opstilling.

Hensigten er at give farverne en klar struktur og samtidig bevare deres forbindelse til landskabet. Nogle beskuere finder måske gentagelsen og kontinuiteten rogivende; andre er måske mere optaget af kontrasten mellem båndene og den detaljerede scene nedenunder.

Forskningen i landskabspræferencer rejser et beslægtet spørgsmål: Hvordan påvirker den måde, detaljerne er organiseret på, vores reaktion på et billede? Den giver en måde at tænke over kompositionen på, men den fastslår ikke, hvordan folk vil reagere på netop disse kunstværker. Artiklen Videnskaben om at se gennemgår den forskning sammen med farveopfattelse og følelsesmæssige associationer.

Fra fil til lærred

Den færdige komposition klargøres som en fil i høj opløsning. Hvert lærred printes, når der afgives en ordre, hos den printpartner, der ligger nærmest dig.

Der er tre formater, og hvert af dem giver værket en anden kant og dybde på væggen:

• Lærred på blindramme. Printet på 400 g/m² lærred og håndspændt på 38 mm dybe lister, uden nogen ramme omkring.
• Indrammet lærred. Lærredet spændes på smallere 19 mm lister og sættes i en ramme, som giver motivet en tydelig afgrænsning.
• Floater-ramme. Et smalt mellemrum adskiller lærredet fra rammen omkring det, så lærredets kanter og dybde bliver synlige.

Overvej formatet sammen med værkets størrelse og tingene omkring det. På et lærred uden ramme er det selve motivet, der udgør den synlige kant, mens mulighederne med ramme tilføjer endnu et element til helheden. Lærredsguiden sammenligner de formater, størrelser og dybder, der findes.

Udforsk det færdige værk

Vernazza, Genskær nr. 006 er et af 48 kunstværker, der er skabt ud fra fotografier af virkelige steder. Dets mørke blå nuancer, grå og rustorange afspejler balancen mellem naturligt og kunstigt lys, som kildefotoet har indfanget.

Vil du sammenligne paletten med andre steder, kan du udforske kunstværkerne efter farve. Du kan også finde beslægtede motiver i kollektionen Kystlandskaber, som der er link til nedenfor.

Billeder og information om Gradienta finder du på pressesiden.